Mavesår er en lidelse hos heste, der kan være svær at diagnosticere ud fra de ydre, kliniske tegn. Derfor anbefaler vi hos Rebild Hestepraksis, at man ved mistanke om mavesår hos hest får foretaget en gastroskopi – en kikkertundersøgelse i maven.
​
Vores klinik er beliggende nær Aalborg og Randers, hvorfor vi undersøger og behandler heste fra hele Nordjylland.
​
Hvorfor fĂĄr en hest mavesĂĄr?
​​At vores heste har mavesår er dokumenteret i flere store undersøgelser. Forekomsten hos heste i Danmark er undersøgt af Dyrlæge Nanna Luthersson. Hun påviste, at 80 % af hestene i undersøgelsen havde mavesår. Hun undersøgte alle grupper af heste: fra plage over avlshoppe til hyggehesten og den toppræsterende hest, og mavesår var repræsenteret hos alle hestene.
​
Undersøgelsen kortlagde nogle faktorer, der øgede hestens risiko for at få mavesår: Hvis hesten kun fik halm som grovfoder, hvis hesten ikke fik vand i over 4 timer og hvis hesten fik over 2 kg korn pr dag.
​
Med disse faktorer i baghovedet kan man gøre meget forebyggende imod mavesår hos heste.
​
Hvordan diagnosticeres mavesĂĄr hos en hest?
​De kliniske tegn på mavesår er varierende. Hesten kan have hyppige kolikanfald, have en trist hårlag, have løs/tynd mave, præstere under niveau, krybbebidning, være tynd selvom den fodres kraftigt samt den hyppigste oplysning: ”Min hest er kræsen”.
​
Diagnosen mavesår kan ikke stilles ved en blodprøve eller ved at måle på hestens gødning. Den eneste sikre og dokumenterede måde at stille en korrekt diagnose af mavesår hos en hest, er ved en kikkertundersøgelse af maven.
​
​Sådan foregår undersøgelsen
​Undersøgelsen foregår på en fastet hest, det vil sige, at mavesækken er tom for foder og helst også for vand. Det skaber de ideelle forhold for en grundig undersøgelse af maveregionen. Det betyder, at hesten skal faste i 17 timer forud for undersøgelsen og ikke have vand de sidste 4 timer inden undersøgelsen. For ejeren af hesten kan det virke voldsomt, at hesten ikke må få foder i så lang tid, og derfor faster vi de fleste heste her på klinikken.
​
​Hesten bliver sederet, og der indføres en 330 cm lang kikkert ned i maven. Mavens røde (kirtelholdige) og hvide (uden kirtler) del undersøges grundigt, og især overgangen imellem disse to er interessant, da mavesår oftest sidder der. Derefter undersøges den røde del sammen med udgangen til tarmen fra mavesækken. Sår, der sidder i den region, menes at være ekstremt smertefulde for hesten.